Søde veganske hybensnitter
Forfatter: 
 
Ingredienser
  • - Dej:
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver eller vaniljesukker
  • 150 g plantesmør
  • 100 g daddelpuré
  • - Glasur:
  • 100 g cashewsmør
  • 5 spsk citronsaft
  • 5 spsk ahornsirup
  • - Fyld:
  • ca. 250 g hybenmarmelade
  • - Pynt:
  • en lille håndfuld friske rosenblade
Fremgangsmåde
  1. Bland mel og bagepulver sammen i en stor skål. Tilføj de øvrige ingredienser til dejen og ælt det godt sammen til dejen er glat. Sæt dejen på køl i ca. 30 minutter.
  2. Spred rosenbladende ud på en bradepande med bagepapir og bag dem i ovnen ved 100 grader i ca. 20-30 minutter til de er så tørre at de let kan smuldres til fint drys. Tag dem ud og kom dem i en lukket beholder.
  3. Del dejen i 2 og rul hver portion ud på et stykke meldrysset bagepapir, så du får 2 ensartede firkanter med ca. 3 mm tykkelse.
  4. Bag dem i ovnen ved 190 °C i ca. 8-10 minutter. Bundene må gerne være lidt bløde (virke halvbagte), når de tages ud.
  5. Skær de færdigbagte bunde ud i et lige antal ensartede firkanter. Du skal bruge 2 firkanter per snitte.
  6. Bland cashewsmørret med de øvrige ingredienser i en skål, til du har en tyk glasur. Smag til med citronsaft og ahornsirup. Hvis glasuren virker for tyk, så tilsæt en smule vand.
  7. Tag halvdelen af de bagte snittebunde og spred dem ud på et fad. Kom et tyndt lag hybenmarmelade på bundene. Læg den anden halvdel af bundene ovenpå, så det bliver til snitter. Top med glasur og knuste tørrede rosenblade. Det er vigtigt at rosenbladene kommer på mens glasuren er blød, ellers kan de have svært ved at hænge fast på snitterne.
  8. Sæt snitterne på køl i ca. 10 minutter, dette gør glasuren mere fast
Recipe by Hybenliv at http://hybenliv.dk/sode-veganske-hybensnitter/