Hybenliv

Inspiration til en sund plantebaseret kost og livsstil

  • Opskrifter
  • Hyben kogebog
  • Kostvejledning
  • Foredrag/Events
  • Om

Vegansk pålæg – nem og sund ærtespread

January 19, 2020 by hybenliv Leave a Comment

Share the post "Vegansk pålæg – nem og sund ærtespread"

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Email

vegansk pålæg - ærtespread

Ville det ikke være dejligt hvis du nemt og hurtigt kunne lave din egen velsmagende og næringsrige spread som du kunne bruge som vegansk pålæg på brød?

Taadaa – det er netop hvad du kan med denne opskrift på nem sund ærtespread.

Spreaden har jeg og min kæreste lavet et utal af gange og den er ofte vores foretrukne valg når vi skal vælge vegansk pålæg til frokost. Ud over at smage forrygende godt på ristet rugbrød, er den lynhurtig at lave, proppet med sunde stoffer, og så mætter den godt.

Hjemmelavet vegansk pålæg i en grøn og sund udgave.

Der findes efterhånden en del forskellige slags vegansk pålæg i butikkerne, men der er nu noget særligt ved den hjemmelavede version, hvor du kan tilpasse ingredienserne til din egen smag og næringsbehov.

Jeg lever selv vegansk og er ret opmærksom på at den mad jeg spiser indeholder godt med næringsstoffer, herunder protein. Og det gør denne spread.

Samlet set giver ærtespreaden dig et godt tilskud af protein (8g/100g), kostfibre (4g/100g) samt:

  • næsten 100% af dit daglige behov for E-vitamin
  • over 30% af dit daglige behov for B1 og folat
  • over 20% af dit daglige behov for B6

Derudover er indholdet af olie meget lille, en ingrediens der ofte fylder meget i købe-udgaven.

Du kan se den samlede mængde af makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) under opskriften.

ærtespread - vegansk pålæg på den sunde måde

Opskrift på ærtespread – nem og sund vegansk pålæg

Før vi kaster os ud i opskriften er her lige et par noter:

Valg af blender: Jeg laver altid selv denne veganske spread med en stavblender og har endnu ikke prøvet at lave den i en almindelig blender eller foodprocessor. Da de to sidstnævnte maskiner kan drille hvis mængden ikke er tilpas stor, vil du evt. blive nød til at lave en dobbelt portion. Prøv dig frem, og skriv gerne en kommentar hvis du får lavet spreaden i en almindelig blender eller foodprocessor.

Holdbarhed: Spreaden smager bedst samme dag den er lavet, men den kan også sagtens spises dagen efter.

Smagen alene vs. smagen på brød: Skønt spreaden smager fint alene, er det efter min mening når den kommer på brød at den gør sig bedst. Så den bedste smagsoplevelse får du når du bruger den som pålæg på brød.

Serveringsforslag: Rist et par skiver rugbrød el. brød, top skiverne med rucola (eller anden salat), tilsæt derefter et godt lag ærtespread, og top til sidst med frisk løg, agurk, lidt rød peber, og et strø salt, som det er vist på billedet nedenfor.

Klar til at lave dit eget grønne veganske pålægs spread?

Så lad os komme i gang 😀

* Vil du gerne mere inspiration og opskrifter til det plantebaserede køkkenliv, så følg mig på insta via @hybenliv eller på min facebookside: hybenliv.

Vegansk pålæg - nem sund ærtespread
 
Print
Forberedelsestid tid
10 minutter
Tilberedningstid
Tid ialt
10 minutter
 
Nem og sund vegansk ærtespread du kan bruge som vegansk pålæg på brød. Opskriften giver ca. 300 g spread, nok til 2-4 personer.
Forfatter: Ditte Christina
Køkken: Topping og spread, vegansk
Antal: 250 g
Ingredienser
  • 170 g frosne ærter
  • kogende vand
  • 80 g solsikkekerner
  • ½ dl vand + 2 spsk
  • 1 spsk gærflager*
  • 2,5 tsk tamari eller sojasauce
  • 2 tsk citronsaft
  • 1 spsk olivenolie
  • ⅓ tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Blend solsikkekerner og vand til en tyk masse med en stavblender.
  2. Kom de frosne ærter i en skål og hæld kogende vand over dem et par gange indtil de er tøet op. Hæld vandet fra ærterne og tilsæt dem og de øvrige ingredienser til solsikkepastaen og blend det hele godt sammen indtil du har en cremet blød spread. Tisæt evt. mere vand hvis spreaden er for tyk. Smag til med salt og peber.
  3. Nyd spreaden på rugbrød eller almindelig brød.
  4. Bonne appetit!
Noter
* gærflager er inaktiv gær der giver en mild smag af ost. De bruges som smagsgiver i mange veganske opskrifter, og kan købes i de fleste helsekost forretninger.
Ernærings info
Servirings størrelse: 100 g Kalorier: 198 Fedt: 15 Kulhydrater: 7 Sukker: 2,5 Kostfibre: 4 Protein: 8
3.5.3251

 

 

 

 

Share the post "Vegansk pålæg – nem og sund ærtespread"

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Email

Related

Filed Under: Forsiden "opskrifter", Nyhed, spread og snacks, Uncategorized Tagged With: opskrift med ærter, sund spread, vegansk opskrift, vegansk pålæg, ærter

« Hybengløgg – med hvidvin, appelsinskal og nelliker
Sund hjemmelavet nutella »

Recent Comments

  • Ditte Christina om ny hyben-bog: "Jeg bruger hyben på mange måder i madlavningen" - Veganerforlivet.dk on Kogebog med Hyben fyldt med lækre hyben opskrifter (vegansk + mere)

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Rate this recipe:  

Velkommen til hybenliv – mit grønne veganske madunivers! Her deler jeg plantebaserede opskrifter i sunde velsmagende udgaver samt indlæg og guides med fokus på en plantebaseret, økologisk kost og livsstil, vild mad og hyben.

God fornøjelse <3

Hyben kogebog - vegansk kogebog

HYBEN KOGEBOG

Nyd smagen af vitaminbomben hyben til morgen, middag, aften og når den søde tand kalder på desserter. I denne kogebog finder du lækre plantebaserede hyben opskrifter til alle dagens måltider samt ny viden om frugtens exceptionelt høje indhold af sundhedsfremmende stoffer. Alle opskrifter er veganske, uden hvidt sukker og de fleste glutenfrie. Læs mere her.

Få en gratis opskrift fra min nye bog!

Kunne du tænke dig en gratis opskrift fra min nye hybenbog? Så skriv din mailadresse i feltet nedenfor og du vil få adgang til opskriften på lækker hyben-is, samt fremtidige nyheder om hyben og andre tips til et sundt liv.

Subscribe

* indicates required
Email Format

Categories

Copyright © 2023 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress