
Skal der flere planter på menuen derhjemme? Prøv et kursus i plantebaseret madlavning (vegetarisk og vegansk). Læs mere her.
Passion for sundhed, hyben og plantebaseret mad

Skal der flere planter på menuen derhjemme? Prøv et kursus i plantebaseret madlavning (vegetarisk og vegansk). Læs mere her.

Siden her er under opdatering. Indtil den er færdig kan du læse mere om min hyben kogebog, eller mine foredrag om superfrugten her.
En forfriskende hjemmelavet iste med hyben, æble og citron. Nyd den på varme sommerdage hvor ganen tørster efter mere end blot almindelig postevand.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Iste med hyben er nem at lave og kræver hverken friske el frosne hyben, men blot et par hyben tebreve el tørrede hybenskaller, der begge kan købes i helsekostforretninger. Afhængig af om du vælger te på brev eller de løse skaller vil du få to lidt forskellige isteer.
Hyben te på brev er ofte tilsat hibiscus, hvilket giver en rødlig iste med let syrlige smagsnoter af hibiscus. Laves teen på rene hybenskaller får den en stærkere smag af hyben og en klar orange farve. Begge udgaver smager særdeles godt, så det er op til dig hvad du føler for.
Bruger du hyben te på brev kan du hoppe et trin over – i så fald behøver du ikke si hybenskallerne fra, efter at teen har trukket.
Nedenfor kan du se begge udgaver; til venstre en hyben iste lavet på hybenskaller, og til højre hyben iste lavet med hyben tebreve.
Får du lavet denne lækre hjemmelavede hyben iste, så smid hjertens gerne en kommentar og lad mig høre hvad du synes, eller tag mig på instagram eller facebook med tagget @hybenliv. Jeg vil elske at se din udgave af hyben isteen, og høre hvilken der er din favorit <3
Brændenældepesto smager forrygende godt, og så er det da genialt at kunne bruge bladgrønt fra naturen i stedet for at købe basilikum, persille eller rucola i supermarkedet.
Ud over at være økonomisk favorabel (gratis!) er brændenælder også en særdeles god kilde til flere næringsstoffer, herunder vitamin A og K samt jern og calcium. Så pluk endelig løs.
Denne udgave af brændenældepesto er lavet med græskarkerner, hvidløg, og citron samt gærflager der tilfører en lækker “oste”-smag. Spiser du ost kan parmesan højst sandsynligt bruges i stedet.
Nyd pestoen på ristet brød, i sandwich, pasta eller salater – ja hvor end du normalt vil bruge pesto.
Velbekomme 🙂
Lad brændenælderne lægge i kogende vand før brug.
Skønt det kan være fristende at springe dette trin over og bare bruge bladende friske, er det den ekstra umage værd. Det forbedre både pestoens smag og konsistens. Laves pestoen med friske brændenælder vil smagen være ret krads og konsistensen mere vandet.
Der er kaffe latte, matcha latte, golden latte, rødbede latte og nu den nyeste – den med hvedegræs.
Jeg smagte selv “græs” latten første gang på veganske cafe Jord i Malmø, hvor den var at finde på menukortet under varme drikke. Den smagte overraskende godt og efter at have lavet den flere gange selv er jeg blevet afhængig. Både af smagen og af et dagligt skud hvedegræs.
Ligesom andre latter er den rimelig nem at lave, du skal blot røre lidt hvedegræs pulver eller -juice ud i lidt vand, og så tilføje varm skummet plantemælk. Alternativt kan du også bruge byggræs pulver, de smager stort set ens. Begge kan købes i helsekostforretninger eller online.
Hvedegræs har i årtier været kendt som et næringsrigt superfood og gennem tiden har saften fra det grønne græs været brugt som både sundhedsbooster og som middel mod forskellige sygdomme.
Et af hvedegræssets særlige karakteristika, er dets høje indhold af klorofyl, et plantestof der er med til at give grøntsager deres grønne farve. Rent kemisk ligner klorofyl hæmoglobin (det molekyle der i blodet bærer ilt rundt i kroppen), hvilket har været med til at give hvedegræs juice navnet – det grønne blod. Mindre kliniske studier har interessant nok fundet at indtag af hvedegræs kan være med til at behandle patienter med blodmangel (1,2), så navnet det “grønne blod” er ikke helt ved siden af.
Hvedegræs har også været brugt som supplerende alternativ middel mod kræft. Hvedegræs juice har f.eks. igennem mange år været en fast del af kosten på Hippocrates Health Institute og Optimal Health Institute i USA, der begge har behandlet kræftpatienter via alternative metoder. Mindre studier peger samtidig på at indtag af hvedegræs kan mindske bivirkningerne ved kemoterapi (3,4,5).
Rent ernæringsmæssigt er hvedegræs pulver rig på bl.a. E-vitamin, jern, magnesium, kostfibre og protein (6,7). Det er dog værd at huske at der ofte kun kommer et par gram hvedegræs pulver i en latte, så selvom den giver os en række næringsstoffer er mængden beskedent. Ikke desto mindre er det en yderst lækker måde at nyde hvedegræs på.
Det skal tilføjes at det anbefales at indtage hvedegræs på tom mave.
Omega-3 er essentielle fedtsyrer som kroppen ikke selv kan danne og som vi derfor skal have tilført gennem kosten. De fleste tænker nok på fisk når de høre ordet omega-3, men de kendte fedtsyrer findes også i det plantebaserede køkken.
I denne guide kan du lære mere om omega-3’erne, forskellen på ALA, EPA og DHA, hvorfor de er vigtige, hvor meget du skal have og vigtigst af alt: hvordan du får nok på en plantebaseret kost.
Lad os først tage et kig på hvad omega-3 egentlig er for en størrelse og hvorfor de er så vigtig.
Omega-3 er en gruppe af fedtsyrer som kroppen ikke selv er i stand til at danne, og som vi derfor skal have gennem kosten. De hører ind under kategorien flerumættede fedtsyrer, der er kendetegnet ved at de er flydende, modsat mættet fedt som vi finder i fx. smør og kokosolie, der er mere fast.
Ift vores kost er der tre omega-3 fedtsyrer, som vi skal være opmærksomme på at få nok af:
ALA er den plantebaserede omega-3 som vi finder i vegetabilske olier, nødder, kerner og frø. ALA kan i kroppen omdannes til EPA og DHA, der er langkædede omega-3 fedtsyrer.
Dannelsen af EPA og DHA fra ALA er dog begrænset, og særligt ift. DHA er det uvist om der kan dannes nok ud fra ALA til at dække kroppens behov.
EPA og DHA i deres rene form, kan man ikke umiddelbart spise sig til på en plantebaseret eller vegansk kost, men kun få gennem gennem tilskud af alger, et vegansk pendant til fiskeolie. På en ikke plantebaseret kost, kan EPA og DHA fås ved at spise fisk.
Omega-3 fedtsyrer spiller bl.a. en vigtig rolle for vores celler, hjerne og øjne.
I cellemembranen, den kappe af fedt der omgiver vores celler, indgår de som vigtige komponenter og påvirker bl.a. membranens struktur, flydeevne og funktioner. Hermed bidrager de til at cellerne kan fungerer optimalt.
Omega-3 findes også i høje mængder i vores hjerne, særligt DHA der udgør over 10% af den grå masses samlede indhold af fedtsyrer (1). DHA er især vigtig for hjernens udvikling hos fostre og børn, og mangel under graviditeten og i de første leveår kan påvirke de kognitive funktioner. DHA er også vigtig for vores øjne, og findes i høje mængde i øjets nethinde (2).
Derudover har omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA i studier bl.a. vist at kunne modvirke inflammation og virke blodtrykssænkende.
En større gennemgang af kliniske studier (en såkaldt meta-analyse) fandt i 2020 ydermere, at et øget indtag af både EPA, DHA samt ALA, så ud til at have en mindre, men signifikant, beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme (1). Studiet inkluderede 86 kliniske forsøg med fokus på omega-3 indtag og hjertekarsygdom. Indtaget af langkædede omega-3 (herunder EPA og DHA) var i studierne 0,5-5 g.
Det anbefales at ca. 1% af energiindtaget fra kosten kommer fra omega-3 fedtsyrer. For voksne mellem 18-60 år, vil dette svare til et indtag på ca. 2,4-3,6 g omega-3 pr dag.
Heraf skal ca. halvdelen; 1,2-1,8 g, være i form af ALA og mindst 0,2-0,3 g i form af EPA og DHA.
For gravide anbefales samtidig et indtag på 200 mg DHA, da denne fedtsyre som nævnt ovenfor, er særligt vigtig for fostrets kognitive udvikling.
Det vides ikke præcist hvor meget omega-3 voksne har brug for, og mangel på omega-3 er et sjældent fænomen. Anbefalingerne er derfor udregnet på baggrund af data fra børn, hvor man ved at omega-3 er nødvendigt for en optimal udvikling af hjernen.
Ift omega-3s beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme er det her værd at nævne, at i de studier hvor man så en effekt, lå indtaget af omega-3 (EPA + DHA) fra 0,5-5 g (1). Altså kan det tænkes at vi har brug for mindst 500 mg EPA + DHA for at se en gavnlig virkning ift vores hjertekarsystem.
Hold øje med dit indtag af omega-6
Ud over at få nok omega-3, er det en god ide at holde øje med dit indtag af omega-6, en anden essentiel fedtsyre som vores krop heller ikke selv kan danne. Da omega-6 og omega-3 kæmper om de samme enzymer i kroppen, kan et højt indtag af omega-6 bevirke at kroppen ikke fuldt ud kan omdanne ALA til EPA og DHA.
Omega-6 findes i langt flere fødevarer end ALA hvorfor man hurtigt kan få meget mere omega-6 end omega-3. De fleste vegetabilske olier er rige på omega-6, ligesom denne fedtsyre bl.a. også findes i nødder, kerner og frø.
Det er forholdsvis nemt at finde ALA i det plantebaseret køkken (se fødevarer nedenfor). Flere studier har dog vist at omsætningen af ALA til EPA og særligt DHA er begrænset, hvilket har sat spørgsmålstegn ved om et indtag af ALA alene er nok til at dække vores behov for de to langkædede omega-3 fedtsyrer.
Hvis du vil være sikker på at få nok EPA og særligt DHA, kan det derfor være en god ide at tage et vegansk tilskud i form af alger. Denne form er både en ren (fri for de tungmetaler der kan være i fiskeolie) og miljø-venlig kilde til omega-3.
Du kan finde vegansk tilskud af EPA og DHA i de fleste helsekostforretninger landet over, og online. Fx. har mærket Plantforce et vegansk tilskud af EPA og DHA.
Nødder, frø, kerner og vegetabilske olier er alle rige kilder til omega-3 fedtsyren ALA.
Mens olier har et højere indhold af omega-3 kan der være flere fordele ved at få ALA fra hele fødevarer som nødder. Hermed får du også gavn af alle de andre gode stoffer som nødder, frø og kerner indeholder, herunder kostfibre og protein.
Nedenfor finder du en liste over udvalgte fødevarer der indeholder særligt meget ALA. Tallene er taget fra DTU’s Fødevaredatabase Frida Fooddata.
For at få de ca. 1-2 g anbefalet ALA pr dag, kan du fx. spise:
Som du kan se ovenfor, er det forholdsvis nemt at få nok omega-3 på en plantebaseret kost.
ALA kan du få ved at spise fx. en portion knuste hørfrø, valnødder, hampefrø eller chia-frø, ligesom hørfrø- og valnøddeolie i mindre mængder også er gode kilder. Vil du være sikker på at få nok EPA og DHA, er der flere tilskud at vælge imellem i helsekostforretninger og online.
Jeg håber at denne guide har gjort dig klogere på hvordan du får nok omega-3 på en plantebaseret kost. Har du spørgsmål eller kommentarer til plantebaserede omega-3 kilder, kan du skrive dem nedenunder, så besvarer jeg dem hurtigst muligt.
Kilder:
1. Docosahexaenoic Acid and Cognition throughout the Lifespan, Nutrients, 2016.
2. The science behind dietary omega-3. Canadian Medical Association Journal, 2008.
En sød og sprød hjemmelavet granola med lækre stykker af chokolade. Den er baseret på havregryn, kokos og mandler og i stedet for sirup eller sukker, er den naturligt sødet med dadler. Nyd den med kold plantemælk eller oven på yoghurt og du er garanteret en god start på dagen.
Granola er ristet mysli, ofte tilsat en form for sirup og olie hvilket giver den en lækker sprødhed som almindelig mysli ikke har. Jeg plejer at kalde granola for luksus udgaven af traditionel mysli da den i min optik bare smager bedre.
Du kan efterhånden finde granola i de fleste supermarkeder men her er det med at være opmærksom på sukkerindholdet der hurtigt kan ryge i vejret. Fordelen ved hjemmelavet granola, er at du selv kan styre hvor meget sukker og olie, samt hvilken slags, der kommer i.
I denne granola opskrift er der som sagt ikke tilsat raffineret sukker, kun sødme fra dadler, så på den måde er dens sukker indhold ikke væsentlig højere end hvis du spiser en mysli med tørret frugt. Samtidig tilføre dadlerne også lidt ekstra næringsstoffer.
Tip: Hvid du spiser denne granola med plantedrik eller almindelig mælk, så undlad at dække hele granolaen med væske, og spis den gerne med det samme, så holder den sig sprødest. Dækkes den helt af mælk bliver den hurtigt blød.
Opskriften giver lidt ekstra daddel puré som du kan bruge som sødme i kager, smoothies eller grød.
PS. Hvis du er vild med granola vil du sikkert også elske min opskrift på hjemmelavet granola med peanut butter.
Er der noget bedre end lune hjemmebagte grovboller med plante smør, ost eller marmelade? Hvis du også er vild med hjemmebag kan jeg varmt anbefale disse lækre grahamsboller til søndagsbordet eller andre gode dage. De er tilsat friske brændenælder hvilket giver dem et ekstra skud af næringsstoffer og så er de rige på kostfibre som din mave vil elske.
Jeg foretrækker at lade dejen langtidshæve, ca. 10-12 timer da det i min optik giver grahamsbollerne en bedre smag. Oftest laver jeg dejen om aftenen og lader den hæve natten over. Du kan dog også vælge at springe langtidshævningen over, i så fald skal du bare tilføje mere gær (se specifik mængde i opskriften).
Det kan godt betale sig at tilsætte brændenælder til dine grovboller og andet mad, de er nemlig sprængfyldt med næring. De grønne takkede blade er bl.a. en god kilde til flere vitaminer og mineraler herunder calcium (ca. 323mg/100g), jern (ca. 2,5mg/100g), magnesium (104mg/100g) og A-vitamin (728ug RE/100g) ligesom de også indeholder også en god mængde protein (ca. 4.6g/100g) ift andre bladgrøntsager (1). Som ekstra bonus er de helt igennem bæredygtige og klimaneutrale – og, ganske gratis.
Er du heldig at have dem i din have eller dit nærområde, så pluk endelig løs og brug dem i din madlavning engang imellem, det er både godt for din krop og for naturen. Ud over at komme dem i grahamsboller kan brændenælder tilføjes mange andre opskrifter, fx. steges på panden med grøntsager, bruges i pandekagedej eller tørres og bruges som te. Kun din fantasi sætter grænser.
Sådan håndterer du brændenælder uden at brænde dig
For at undgå at brænde dig kan du bruge et par handsker når du plukker. Du kan også klippe bladene af med en saks og holde en skål under inden at du klipper, så falder bladene ned i skålen uden at du behøver at røre ved dem. Når du har plukket det du skal bruge, skyller du bladene ved at komme dem i en skål med vand, røre rundt med en gaffel (så du undgår at røre ved dem) og hælde vandet ud. Jeg plejer at gøre dette et par gange for at fjerne al snavs og jord. Herefter blancherer du dem et minut eller to, eller lade dem ligge i en skål med kogende vand et par minutter, det fjerner deres evne til at brænde.
Ønsker du at springe langtidshævningen over, så følg anvisningerne i parantes i opskriften.
Kilder:
1. Shontes T.T. Sensory and nutritional properties of stinging nettle (Urtica dioica L.) leaves and leaf infusions. 2017.
En cremet, fyldig og yderst lækker vegansk mayo lavet med cashewnødder – en perfekt dip til kartofler og andet godt. Ud over at smage skønt, er dens indhold af olie betydelig mindre end de fleste andre plantebaserede mayonnaiser som du finder i supermarkederne.
Jeg er selv ret vild med mayonnaise, men til gengæld er jeg ikke så begejstret for det høje indhold af olie der følger med mange af de veganske mayonnaiser man finder i butikkerne, samt en del opskrifter på nettet. Derfor har jeg lavet denne alternative udgave, der både smager godt, og som har et lavt olieindhold. Så gør det nemlig ikke så meget at jeg frådser lidt med mayo til mine kartofler 😀
Nu er jeg ikke den første der har lavet en cashew mayo men min udgave er alligevel lidt anderledes idet den er baseret på cashewsmør, og ikke iblødsatte cashewnødder som de fleste andre cashew mayoer er lavet med. Ved at bruge cashewsmør istedet for hele cashew nødder, får mayoen en mere cremet og glat konsistens som er virkelig lækker.
For at teste smagsforskellen afprøvede jeg for et stykke tid siden en tilfældig opskrift på cashew mayo lavet med hele cashewnødder og serverede denne til aftensmaden sammen med min egen version. Smagsmæssigt var de begge lækre, dog vandt den med cashewsmør ift. konsistensen.
Cashewsmør kan du enten lave selv (den billige udgave) eller købe. Det er nemt at lave din egen, du skal blot blende rå cashewnødder til de bliver til nøddesmør i en blender, food processor eller minihakker. Du kan se min engelske guide til hvordan man gør her. Jeg laver med jævne mellemrum en stor portion cashewsmør. En gang imellem vælger jeg dog også den hurtige (og lidt dyre) løsning: at købe den.
I dagens Danmark kan du finde cashewsmør en del steder efterhånden, herunder i Irma, visse Brugser og Kvickly samt i de fleste helsekostforretninger. Vælger du købeudgaven anbefaler jeg en der er lys i farven og helst ristet så lidt som muligt, fx. mærket Rapunzel eller Urtekram. Hvis nødderne har været godt ristet bliver de mere brune i farven og skønt smagen er fin alene, synes jeg ikke den passer så godt til vegansk mayo.
Du kan bruge denne cashew mayo som du ville bruge almindelig (ikke vegansk) og vegansk mayonnaise: som dyppelse til ovnkartofler og diverse andre snacks, topping på brød, smørelse i sandwich, ligesom du kan tilsætte forskellige krydderier, lidt yoghurt og lave din egen dressing eller dip (opskrift på dette kommer snart).
Den kan også bruges i andre retter hvor mayonnaise normalt tilsættes, bare vær opmærksom på at den er en my tungere og mindre luftig end traditionelle veganske og ikke veganske mayonnaise hvor olie udgør en af hovedingredienserne.
Nedenfor kan du læse et par uddybende noter om 3 af ingredienserne i den veganske mayo (markeret med fed).
Kala Namak er sort salt med et højt svovlindhold der tilfører en smag af æg som traditionel mayonnaise også har. Pas på med den sorte salt, der skal ikke særlig meget i før at æggesmagen træder frem, så kom kun lidt i af gangen og smag før du kommer mere i. Kala Namak kan købes i flere helsekostforretninger. I Odense kan den købes i Naturkost.
Du kan dog sagtens lave den veganske mayo uden det sorte salt hvis du ikke lige har det i dit køkken.
Ift. brugen af Ahornsirup har jeg oplevet et par gange at cashewnødderne har været så søde i sig selv at jeg har kunne undlade sirup. Smag dig frem når alle ingredienserne er i og hvis du synes at cashew mayoen godt kan klare lidt sødme så tilsæt ahornsirup. Det kan godt gøre en del ved smagen at tilsætte et par dråber hvis den ikke er så sød i sig selv.
Bruger du en sød plantemælk som havremælk, så undlad sirup.
Skønt jeg personligt synes at cashew mayoen smager bedst hvis den får et par tsk olivenolie, kan det undlades hvis du ønsker en vegansk mayo uden olie. Jeg lavede for kort tid siden en smagstest, og selvom den med olie var min favorit, var forskellen ikke markant stor.
Opskriften nedenfor er opdateret d. 4/7-21
En lækker alternativ måde at nyde hyben på, er at tørre dem og bruge dem i hjemmelavet mysli. De rød-orange frugter tilfører en skøn smag og farve til morgenskålen, og så er de proppet med antioxidanter og andre sunde stoffer.
I denne post får du opskriften på hjemmelavet hybenmysli der også kan findes i min plantebaserede hyben-kogebog. Den indeholder godt med havregryn, nødder og kerner, samt tørret æble og hakket mørk chokolade der begge smagsmæssigt spiller utrolig godt med de tørrede hyben.
Nyd den med kold havremælk og du er garanteret en god og næringsrig start på dagen.
I denne opskrift på hjemmelavet mysli kan du bruge hyben fra både Rynket rose og Hunderosen der begge har en skøn smag. Rynket rose kan du plukke i sensommeren og frem til november, mens Hunderosens hyben kan plukkes frem til midt februar.
Hunderosens hyben er en del mindre end hyben fra Rynket rose, men mængden du skal bruge i myslien er rimelig beskeden (kun 20g), så udkerningen kan gøres forholdsvist hurtigt (små 10 minutter).
Bruger du hyben fra Rynket rose kan du med fordel fordoble opskriften, da disse hyben er en del større end hyben fra Hunderosen.
Tips til plukning og udkerning af Hunderosehyben: de aflange dybrøde hyben skal gerne plukkes når de er bløde, ellers er de ret hårde at tygge. Når du kommer hjem med dem, så frys dem ned inden du udkerner dem, det gør det meget nemmere at fjerne kernerne.
Jeg plejer at skære dem over på langs og fjerne kernerne med enden af en kartoffelskræller mens de stadig er frosne. Giv dem evt et minut eller to ved stuetemperatur før du begynder at udkerne dem (når de lige er kommet op kan kernerne godt være lidt svære at fjerne). Vent dog ikke for længe, de skal helst ikke nå at tø for meget.
OBS: Pas på Hunderosens torne når du plukker – de er en del større og skarpere end dem på Rynket rose, og de kan godt rive slemt hvis man ikke passer på.
Kunne du tænke dig flere opskrifter med hyben så har jeg lavet en kogebog dedikeret til den orange vitaminbombe. Bogen giver dig 37 lækre plantebaserede hybenopskrifter til både morgen, middag og aftenbordet, samt opskrifter til basis køkkenet og den søde tand.
Bogen indeholder desuden tips og tricks der gør udkerningen til en leg, samt ny viden om hybens sundhedsfremmende egenskaber.
Læs mere om bogen her.
PS: Hvis du får afprøvet denne opskrift på hjemmelavet mysli med hyben, så del hjertens gerne et billede eller kommentar på min facebook eller instagram (@hybenliv) – jeg vil elske at se din udgave 🙂