Hybenliv

Inspiration til en sund plantebaseret kost og livsstil

  • Opskrifter
  • Hyben kogebog
  • Kostvejledning
  • Foredrag/Events
  • Om

Opskrift på hjemmelavet kokosmælk (til at drikke)

September 10, 2018 by hybenliv Leave a Comment

Share the post "Opskrift på hjemmelavet kokosmælk (til at drikke)"

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Email

Hjemmelavet-kokosmælkEn lækker hjemmelavet kokosmælk du kan bruge som plantemælk, f.eks i din kaffe, i smoothies, eller ovenpå din havregryn. Kokosmælken har en fyldig rund og lækker konsistens, og en dejlig mild smag af kokos. Den egner sig godt til varme drikke, særlig matcha latte og varm kakao, hvor både smag og konsistens spiller utrolig godt. Du kan også bruge kokosmælken i din madlavning, f.eks i indiske eller thailandske retter.

Ud over dens lækre smag, er der mange penge at spare ved at lave din egen kokosmælk. 1 liter kokosmælk lavet med tørret kokosmel, koster kun 6-7 kr. Til sammenligning koster 1 L havre eller rismælk ca. 20 kr. En anden fordel ved hjemmelavet kokosmælk, er at den er sukkefri, versus f.eks havre- og rismælk (og almindelig mælk), der indeholder 4-6 g sukker pr. 100 ml.

Kokosmælk er en populær plantemælk i Californien, og findes på karton i de fleste butikker ved siden af andre plantemælk. Også på mange af deres cafeer kan du få kokosmælk i dine varme drikke i stedet for komælk. Det var i Californien at  jeg første gang smagte kokosmælk som drik, og jeg har været hooked lige siden.

Noter til opskriften.

Du kan lave kokosmælken ved at bruge kødet fra en brun kokosnød eller tørret kokosmel. Jeg laver oftest kokosmælken med kokosmel, da det er nemmere end at skulle åbne en kokosnød. Smagsmæssigt er der ikke den kæmpe forskel, selvom kokos fra en brun kokosnød giver en mere frisk kokosmælk. Hvis du gerne vil have en raw kokosmælk, og slippe for at skulle åbne en kokosnød hver gang, kan du bruge raw kokosmel fra Rawandmore.dk.

Når kokosmælken bliver kold, vil noget af fedtet samle sig i toppen så der dannes et lag kokos-fløde. Dette er helt normalt og kræver blot at du ryster flasken, så vil fløden og den vandige del blandes igen. Bruger du tørret kokosmel, vel en del af fedtet i toppen stivne til en fast masse. Dette kan bevirke at du bliver nød til at stikke hul på massen med en ske, for at få adgang til kokosmælken nedenunder. Så snart kokosmælken varmes op, smelter det stivnede kokosfedt og blander sig med resten af kokosmælken. Bruger du kødet fra en brun kokosnød vil kokosmælken blot skille, men fedtet vil ikke stivne som når du bruger tørret kokosmel.

Tip: gem kokospulpen og tør den i ovnen – så får du en hjemmelavet kokosfibermel som du kan bruge i brød og andet bagværk.

 

Opskrift på hjemmelavet kokosmælk
 
Print
Lækker frisk kokosmælk til at drikke eller til at bruge i maden.
Forfatter: Ditte Christina
Ingredienser
  • 150 g kokos fra en brun kokosnød ELLER 50 g kokosmel
  • ½ L vand
Fremgangsmåde
  1. Varm vandet op i en gryde indtil det er håndvarmt*.
  2. Kom vandet i en blender og tilsæt enten kødet fra en kokosnød eller tørret kokosmel.
  3. Blend det godt. Jeg plejer at blende i ca. 45 sek a tre omgange.
  4. Kom herefter væsken gennem en nøddepose eller fin si. En nøddepose giver det bedste resultat, da det fjerner alt kokospulpen, men en fin si kan også gøre et godt arbejde.
  5. Kom kokosmælken i en glasflaske og opbevar den på køl.
  6. Holdbarhed: ca. 3-5 dage.
Noter
* Når vandet er varmt, har fedtet i kokosnødden nemmere ved at blande sig med det. Hvis vandet er koldt, vil fedtet klumpe sammen i nøddeposen eller sien når du skal adskille pulpen fra kokosmælken.
3.5.3251

 

Del gerne denne opskrift, ved at trykke på en af knapperne nedenfor, så kan andre også få glæde af den. Tak!

 

Share the post "Opskrift på hjemmelavet kokosmælk (til at drikke)"

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Email

Related

Filed Under: Drikke, opskrift, Uncategorized Tagged With: hjemmelavet kokosmælk

« Previous Post
Tykke veganske pandekager med moringa (glutenfri version) »

Recent Comments

  • Ditte Christina om ny hyben-bog: "Jeg bruger hyben på mange måder i madlavningen" - Veganerforlivet.dk on Kogebog med Hyben fyldt med lækre hyben opskrifter (vegansk + mere)

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Rate this recipe:  

Velkommen til hybenliv – mit grønne veganske madunivers! Her deler jeg plantebaserede opskrifter i sunde velsmagende udgaver samt indlæg og guides med fokus på en plantebaseret, økologisk kost og livsstil, vild mad og hyben.

God fornøjelse <3

Hyben kogebog - vegansk kogebog

HYBEN KOGEBOG

Nyd smagen af vitaminbomben hyben til morgen, middag, aften og når den søde tand kalder på desserter. I denne kogebog finder du lækre plantebaserede hyben opskrifter til alle dagens måltider samt ny viden om frugtens exceptionelt høje indhold af sundhedsfremmende stoffer. Alle opskrifter er veganske, uden hvidt sukker og de fleste glutenfrie. Læs mere her.

Få en gratis opskrift fra min nye bog!

Kunne du tænke dig en gratis opskrift fra min nye hybenbog? Så skriv din mailadresse i feltet nedenfor og du vil få adgang til opskriften på lækker hyben-is, samt fremtidige nyheder om hyben og andre tips til et sundt liv.

Subscribe

* indicates required
Email Format

Categories

Copyright © 2023 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress