Hybenliv

Inspiration til en sund plantebaseret kost og livsstil

  • Opskrifter
  • Hyben kogebog
  • Kostvejledning
  • Foredrag/Events
  • Om

Vegansk chokolademousse

December 28, 2018 by hybenliv Leave a Comment

Share the post "Vegansk chokolademousse"

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Email

Vegansk chokolademousse uden æg

En vegansk og yderst lækker chokolademousse med en forførende intens kakao smag og silkeblød konsistens. Toppet med lidt frisk kokosflødeskum og hakket chokolade er den perfekt som dessert når du vil gøre lidt ekstra ud af menuen.

Jeg har flere gange lavet chokolademoussen dagen før den skulle serveres og så toppet den med kokosflødeskum lige før servering da moussen gerne skal have god tid til at blive helt kold og stivne (ca. 4-5 timer).

Kokosflødeskum kan laves på flere måder. Jeg laver det ved at komme kokosmælken fra en dåse i min sifon, ligesom man kan gøre det med fløde. Resultatet bliver en lækker luftig skum a la flødeskum. Har du ikke en sifon kan du ligge en dåse kokosmælk (der ikke indeholder fortykningsmiddel) i køleskabet. Når mælken stivner deler den sig i en vandig og fast masse og den faste masse kan du piske til kokosflødeskum. Jeg har endnu ikke afprøvet dette da jeg i stedet bruger min sifon, men på Plantepusherne.dk kan du finde en god guide til hvordan du laver kokosflødeskum (se den her.)

Typen af chokolade: Du kan lave denne veganske chokolademousse med både 50% og 70% mørk chokolade. Jeg har selv brugt Änglemarks økologiske 50 % mørk chokolade samt forskellige 70% chokolader til at lave moussen og begge fungerer fint. Mængden af sirup og kakaopulver i opskriften vil variere lidt afhængig af chokoladens kakaoindhold (se noter i opskriften).

Vil du gerne have en endnu mere intenst chokoladesmag, kan du komme mere kakao pulver i.

Velbekomme!

Vegansk chokolademousse (perfekt til nyt nytårsaften)
 
Print
Intens, fyldig og blød vegansk chokolademousse. Giver 4 portioner.
Forfatter: Ditte Christina
Opskriftstype: Dessert
Køkken: Vegansk
Ingredienser
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml), gerne den økologiske fra Anglemark (se note*)
  • 160 g mørk chokolade, 50% eller 70%
  • 20-25 g kakao pulver**
  • 2-4 spsk ahornsirup***
  • lidt salt
  • ½ tsk vanilje pulver
Fremgangsmåde
  1. Bræk chokoladen i mindre stykker og kom den i en gryde sammen med kokosmælken. Varm det op ved svag varme så chokoladen smelter, og rør det godt rundt. Det er vigtigt at det ikke bliver for varmt så chokoladen brænder på. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det godt med et piskeris. Smag til og tilsæt evt. mere sirup hvis du ønsker moussen sødere. Tag gryden af blusset og lad det køle af. Hæld herefter chokolademoussen i 4 glas og stil dem på køl i 4-5 timer eller natten over.
  2. Top med kokosflødeskum og hakket chokolade. Chokolademoussen kan holde sig flere dage på køl.
Noter
* Der kan være stor forskel på tykkelsen af kokosmælk da nogle producenter tilsætter fortykningsmiddel og andre undlader dette. Jeg har selv haft stor succes med at lave chokolademoussen med økologisk kokosmælk fra Änglemark, der indeholder fortykningsmiddel. Bruger du en kokosmælk uden fortykningsmiddel vil det evt. give en tyndere chokolademousse. Vil du være sikker på at få et godt resultat så brug den fra Änglemark eller en anden variant hvor der er tilsat fortykningsmiddel. Änglemark kokosmælk kan købes i COOP butikker (brugsen, kvickly og fakta).

** Bruger du en 70% chokolade: 20 g. Bruger du en 50% chokolade: 25 g.

***Mængden af ahornsirup afhænger af hvor mørk en chokolade du bruger. Er det en chokolade på ca. 50% kan du nøjes med 2 spsk ahornsirup, mens en 70% chokolade, kræver 4 spsk ahornsirup (en 70% chokolade indeholder mindre sukker end en 50% chokolade).
3.5.3251

Hvis du får afprøvet opskriften så del gerne din oplevelse i en kommentar nedenunder. Du må også hjertens gerne dele selve denne veganske chokolademousse opskrift ved at trykke på en af de farvede knapper nedenfor.

Share the post "Vegansk chokolademousse"

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Email

Related

Filed Under: Favoritter, Forside opskrifter midte, Kage, opskrift, Uncategorized Tagged With: vegansk chokolademousse

« Sund æblekage med granola crunch
Kogebog med Hyben fyldt med lækre hyben opskrifter (vegansk + mere) »

Recent Comments

  • Ditte Christina om ny hyben-bog: "Jeg bruger hyben på mange måder i madlavningen" - Veganerforlivet.dk on Kogebog med Hyben fyldt med lækre hyben opskrifter (vegansk + mere)

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Rate this recipe:  

Velkommen til hybenliv – mit grønne veganske madunivers! Her deler jeg plantebaserede opskrifter i sunde velsmagende udgaver samt indlæg og guides med fokus på en plantebaseret, økologisk kost og livsstil, vild mad og hyben.

God fornøjelse <3

Hyben kogebog - vegansk kogebog

HYBEN KOGEBOG

Nyd smagen af vitaminbomben hyben til morgen, middag, aften og når den søde tand kalder på desserter. I denne kogebog finder du lækre plantebaserede hyben opskrifter til alle dagens måltider samt ny viden om frugtens exceptionelt høje indhold af sundhedsfremmende stoffer. Alle opskrifter er veganske, uden hvidt sukker og de fleste glutenfrie. Læs mere her.

Få en gratis opskrift fra min nye bog!

Kunne du tænke dig en gratis opskrift fra min nye hybenbog? Så skriv din mailadresse i feltet nedenfor og du vil få adgang til opskriften på lækker hyben-is, samt fremtidige nyheder om hyben og andre tips til et sundt liv.

Subscribe

* indicates required
Email Format

Categories

Copyright © 2023 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress